SLOTTET

Med Tårnet som et markant vartegn kan Christiansborg Slot ses langt omkring. Christiansborg Slot ligger på øen Slotsholmen og indtager en central plads i København. Hvor slottet ligger, har der gennem årene stået mange forskellige bygningsværker: først en bispeborg, siden et slot med et fangetårn og senest tre forskellige udgaver af Christiansborg. Det tredje Christiansborg Slot blev bygget i perioden 1907-1928.

I dag råder Folketinget over de fleste af slottets lokaler, herunder Tårnet. Statsministeriet og Højesteret har også til huse på Christiansborg, og derudover er en del af slottet stillet til rådighed for kongehuset. Dronning Margrethe benytter De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg til officielle arrangementer som gallamiddage, nytårskure og audienser.

De forskellige dele af slottet har hver deres indgange, og indendørs er det normalt ikke muligt at bevæge sig rundt mellem de forskellige dele.

Besøg Folketinget

Som besøgende i Tårnet har du mulighed for også at opleve andre dele af Christiansborg Slot. Det er bl.a. muligt at komme på en gratis omvisning i Folketinget. For enkeltpersoner og mindre grupper finder der omvisninger sted søn- og helligdage samt i skoleferierne. Omviseren tager dig med rundt i Folketinget, hvor du bl.a. ser Vandrehallen, Landstingssalen, grundlovene og Folketingssalen. Det er gratis at deltage, og du kan bestille plads på forhånd på ft.dk. Du kan også hente billetter i Folketingets besøgsindgang på dagen.

Større grupper kan også komme på omvisning i Folketinget. Læs mere om mulighederne på ft.dk.

Slottets øvrige seværdigheder

Udover at besøge Tårnet og Folketinget har du på Christiansborg Slot også mulighed for at gå på opdagelse blandt gobeliner, lysekroner, underjordiske ruiner, gyldne kareter og kridhvide heste. Læs mere om slottets øvrige seværdigheder på christiansborg.dk:

De Kongelige Repræsentationslokaler

Ruinerne under Christiansborg

De Kongelige Stalde

Dronningens Gobeliner

Flora Danica-stellet

Christiansborg Slotskirke

 

 

DEL DIN OPLEVELSE

#taarnetInstagramFacebookTwitterTripAdvisor

PRAKTISK INFORMATION

Planlæg dit besøg

www.taarnet.dk bruger cookies for at sitet virker og for at indsamle statistik til forbedring af din brugeroplevelse. Læs mere om cookies.

Accepter Accepter ikke