- Udsigten
UDSIGTEN
Udsigten er navnet på Tårnets udsigtsplatform. Den er beliggende 44 meter over jorden og er det øverste niveau, du kan besøge i Tårnet. Herfra er der en storslået udsigt over hele København.
Det er gratis at besøge Udsigten. Adgang sker via indgangen i Kongeporten. Læs mere om adgangsforhold, åbningstider og andre praktiske informationer på taarnet.dk/info.
Du kan besøge Udsigten alene eller i kombination med et besøg i restauranten. Vær opmærksom på, at restauranten er meget populær. Det er derfor en god idé at bestille bord på forhånd.
Læs mere om restauranten på taarnet.dk/restaurant.
Hvis du tager billeder fra Udsigten med din smartphone, så brug hashtagget #taarnet, når du poster dem på sociale medier som Instagram og Facebook.
- Historien
HISTORIEN
Tårnet er opført som del af det tredje og nuværende Christiansborg Slot, der blev bygget i perioden 1907-1928. Det er, som resten af slottet, tegnet af arkitekt Thorvald Jørgensen. Undervejs blev planerne for Tårnet ændret flere gange, bl.a. fordi byggeriet overskred budgetterne. F.eks. sparede man en del af udsmykningen væk, så Tårnet kun havde én krone, da Christiansborg Slot stod færdigt i 1928.
Først i 1934 kom de sidste to kroner på. Det skete på et initiativ taget af den daværende indenrigsminister, Bertel Dahlgaard, der mente, at Tårnet med kun én krone lignede Korsør Banegård. Med tilføjelsen af de to kroner, opsat på en såkaldt fløjstang, blev Tårnet samtidig højere end tårnet på Københavns Rådhus. Med sine 106 m er Tårnet på Christiansborg Slot fortsat det højeste tårn i København – 40 cm højere end netop rådhustårnet.
De tre kroner symboliserer Kalmarunionen, den historiske alliance mellem Danmark, Norge og Sverige i perioden 1397 til 1523. Udover kronerne er fløjstangen udsmykket med et kors og en vejrhane. Korset symboliserer, at Danmark er et kristent land. I spiret ses også otte figurer, der er skabt af billedhuggeren Axel Locher. De 3.1 m høje kobberfigurer viser mænd og kvinder, der udfører forskellige erhverv – blandt figurerne er en fisker og en landmand.
Nyt tag på Tårnet
Tårnet blev opført i jernbeton med en granitbeklædt facade og en tagbeklædning, der oprindeligt bestod af teglsten. I 1937 blev teglstenene, efter en landsdækkende indsamling, udskiftet med kobber. I starten af det nye årtusinde blev det konstateret, at Tårnets kobberbeklædning og underliggende jernbeton var i en så dårlig forfatning, at en gennemgribende renovering var nødvendig. Renoveringen fandt sted fra 2006 til 2009.
Efter renoveringen er taget nu kobberbrunt, indtil vejr og vind i løbet af de næste 20 år vil irre kobberet, så det får sin karakteristiske grønne farve tilbage. Den nye kobberbelægning forventes at kunne holde ca. 100 år.
- Slottet
SLOTTET
Med Tårnet som et markant vartegn kan Christiansborg Slot ses langt omkring. Christiansborg Slot ligger på øen Slotsholmen og indtager en central plads i København. Hvor slottet ligger, har der gennem årene stået mange forskellige bygningsværker: først en bispeborg, siden et slot med et fangetårn og senest tre forskellige udgaver af Christiansborg. Det tredje Christiansborg Slot blev bygget i perioden 1907-1928.
I dag råder Folketinget over de fleste af slottets lokaler, herunder Tårnet. Statsministeriet og Højesteret har også til huse på Christiansborg, og derudover er en del af slottet stillet til rådighed for kongehuset. Dronning Margrethe benytter De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg til officielle arrangementer som gallamiddage, nytårskure og audienser.
De forskellige dele af slottet har hver deres indgange, og indendørs er det normalt ikke muligt at bevæge sig rundt mellem de forskellige dele.
Besøg Folketinget
Som besøgende i Tårnet har du mulighed for også at opleve andre dele af Christiansborg Slot. Det er bl.a. muligt at komme på en gratis omvisning i Folketinget. For enkeltpersoner og mindre grupper finder der omvisninger sted søn- og helligdage samt i skoleferierne. Omviseren tager dig med rundt i Folketinget, hvor du bl.a. ser Vandrehallen, Landstingssalen, grundlovene og Folketingssalen. Det er gratis at deltage, og du kan bestille plads på forhånd på ft.dk. Du kan også hente billetter i Folketingets besøgsindgang på dagen.
Større grupper kan også komme på omvisning i Folketinget. Læs mere om mulighederne på ft.dk.
Slottets øvrige seværdigheder
Udover at besøge Tårnet og Folketinget har du på Christiansborg Slot også mulighed for at gå på opdagelse blandt gobeliner, lysekroner, underjordiske ruiner, gyldne kareter og kridhvide heste. Læs mere om slottets øvrige seværdigheder på Christiansborg.dk:
De Kongelige Repræsentationslokaler
- Duer i Tårnet
DUER I TÅRNET
Tårnrummet på Christiansborg Slot er et pulterkammer. Her står gipsskulpturer og modeller, hvoraf nogle er så store, at de reelt ikke kan komme ud af rummet igen. Her har ting hobet sig op med tiden, her har tiden gjort holdt. Da tårnet blev opført i 1918 var det åbent mod himlen, og i en kort periode trak byens duer også herind og byggede reder. Men duer er smittebærere, så ret tidligt blev der lukket af for dem.
Duerne er også noget andet. De er et forbindelsesled, der binder tiderne sammen. De er en flok, der letter og lander, et vingesus over os. De er en enkelt fugls klare blik, en grå vinges changeringer. Der har altid været duer i byen, generationer af børn er vågnet til deres bløde kurren, har set dueflokkene samle sig på torvet og lette i et brus.
Der findes omkring 300 forskellige duearter, fordelt på 40 slægter. Duen er den ældst kendte tamfugl, og har været brugt som budbringer for mennesket i århundreder. Ordet due kommer fra det oldnordiske dúfa.
Duerne bor i naturen. Men de bor også i myterne, i den kollektive erindring, digtene og billederne. I Christiansborgs tårn kan man tænke på, at ordet due også bruges om politikere, som arbejder kompromissøgende i en større sags tjeneste.
Kunstneren Eva Koch har taget udgangspunkt i rummets funktion som opmagasineringssted, og hun har billedligt talt åbnet tårnet mod himlen og ladet duerne flytte ind. I al deres forskellighed – for der er mange slags duer, selv om det hyppigst er byduen, vi hilser på i hovedstaden.
Her i tårnet sidder de som noder på en tråd langs væggene, og gør som duer nu gør. Engang imellem flyver en af dem op, vi hører vingernes slag, og ser den lande et andet sted i rummet. Lyden er en lige så vigtig medskaber som billedet.
Eva Koch arbejder med videokunst, der er lavet specifikt til ét bestemt sted; hun bruger videomediet og lyden til at bringe rummet i spil, vække det til live. Ved at følge duernes omrids og fjerne baggrunden, kan hun frigøre dem fra videobilledets snærende ramme, og skabe en levende illusion. Et tredimensionelt billede, en forunderlig tidslomme, den besøgende kan træde ind i.
DUER I TÅRNET
Tårnrummet på Christiansborg Slot er et pulterkammer. Her står gipsskulpturer og modeller, hvoraf nogle er så store, at de reelt ikke kan komme ud af rummet igen. Her har ting hobet sig op med tiden, her har tiden gjort holdt. Da tårnet blev opført i 1918 var det åbent mod himlen, og i en kort periode trak byens duer også herind og byggede reder. Men duer er smittebærere, så ret tidligt blev der lukket af for dem.
Duerne er også noget andet. De er et forbindelsesled, der binder tiderne sammen. De er en flok, der letter og lander, et vingesus over os. De er en enkelt fugls klare blik, en grå vinges changeringer. Der har altid været duer i byen, generationer af børn er vågnet til deres bløde kurren, har set dueflokkene samle sig på torvet og lette i et brus.
Der findes omkring 300 forskellige duearter, fordelt på 40 slægter. Duen er den ældst kendte tamfugl, og har været brugt som budbringer for mennesket i århundreder. Ordet due kommer fra det oldnordiske dúfa.
Duerne bor i naturen. Men de bor også i myterne, i den kollektive erindring, digtene og billederne. I Christiansborgs tårn kan man tænke på, at ordet due også bruges om politikere, som arbejder kompromissøgende i en større sags tjeneste.
Kunstneren Eva Koch har taget udgangspunkt i rummets funktion som opmagasineringssted, og hun har billedligt talt åbnet tårnet mod himlen og ladet duerne flytte ind. I al deres forskellighed – for der er mange slags duer, selv om det hyppigst er byduen, vi hilser på i hovedstaden.
Her i tårnet sidder de som noder på en tråd langs væggene, og gør som duer nu gør. Engang imellem flyver en af dem op, vi hører vingernes slag, og ser den lande et andet sted i rummet. Lyden er en lige så vigtig medskaber som billedet.
Eva Koch arbejder med videokunst, der er lavet specifikt til ét bestemt sted; hun bruger videomediet og lyden til at bringe rummet i spil, vække det til live. Ved at følge duernes omrids og fjerne baggrunden, kan hun frigøre dem fra videobilledets snærende ramme, og skabe en levende illusion. Et tredimensionelt billede, en forunderlig tidslomme, den besøgende kan træde ind i.
